Fedmeoperationer

Et stigende antal regioner giver personer med fedme mulighed for at gennemgå en operation, for at mindske risikoen for komplikationer relateret til overvægt. I denne artikel kan du læse mere om nogle af de mest almindelige metoder mht. fedmekirurgi.

En velkendt og nem måde at finde ud af om du er overvægtig, er at bruge Body Mass Index, normalt forkortet til BMI. BMI = din kropsvægt (kg) divideret med din højde (m) i anden.

BMI tager ikke hensyn til muskelmasse. Det vil sige at hvis du har mange muskler, kan du få et upræcist, højt BMI-tal.

Din krop, din overvægt

For mange er det muligt at modarbejde deres fedme eller overvægt via livsstilsændringer. Gennem motion og øget aktivitetsniveau kan deres vægt reduceres og dermed også mindske diverse sundhedsrisici. Men for nogle hjælper det ikke, ligegyldigt hvilke tiltag der gøres og beslutninger der træffes. Og selv om fedmekirugi kan hjælpe rigtig meget, er det stadig kun et skridt i retning af at ændre livsstil, som du selv skal ønske.

Overvægt kan føre til:

• Hjerte-kar-sygdomme
• Kræft
• Diabetes 2
• Højt blodtryk
• Infertilitet (manglende evne til at få børn)
• Faldende sexlyst

Fedme og overvægt kan også påvirke det daglige og sociale liv. Hvis du er bevidst om dine vægtproblemer og vil skabe en ændring, er der både tips, rådgivning og værktøjer, samt mulighed for at få foretaget en fedmeoperation.

Forskellige former for fedmeoprationer

Der findes forskellige former for fedmekirugi. For dem alle gælder, at resultatet vil være at du kommer til at spise mindre portioner, hurtigere føler mæthed og endda opleve en lavere grad af appetit og sult.

Du kan vælge at få foretaget en operation på en privat klinik (du betaler selv for operationen), eller du kan have mulighed for at det offentlige betaler for din operation. Det skal vurderes, om du har mulighed for at få det betalt. Det kan ses som værdi at hjælpe personer med fedme til at undgå nogle af de følgesygdomme, de også lider af eller kommer til at lide af på sigt.

Generelt kan man sige, at har man et BMI på mere end 35 med fedmerelaterede lidelser, eller et BMI på over 40, kan en operation være aktuel.

Der er altid risiko for komplikationer i forbindelse med operationen. Disse risici øges hvis patienten er ældre, eller har andre sygdomme der kan påvirkes. Før et indgreb bør du altid få svar på  alle de spørgsmål du har, om hvilken metode der er bedst for dig, om dine tanker og om de risici der måtte være.

Specialister har ofte gode informationsmaterialer kombineret med behandling, vejledning og rådgivning til at hjælpe dig før, under og efter operationen. I forbindelse med en fedmeoperation kræves god kost og regelmæssig motion, for at det skal give et godt og varigt resultat.

Gastrisk bypass

Gastrisk bypass er nok den type fedmeoperation, flest har hørt om. Det er ikke overrasksende, da 98 % af bariatriske operationer i 2010 var gastrisk bypass.

Dette sker ved en gastrisk bypass:

1. En stor del af mavesækken fjernes.
2. Der skabes en lomme som kobles til tyndtarmens midterste del.
3. Mængden af mad der er nødvendig for mæthed, reduceres til mindre en 30 ml.

Indgrebet gør at man meget hurtigt føler sig mæt og derfor spiser meget mindre. Maden passerer ikke længere gennem tyndtarmen, og optagelsen af næringsstoffer og kalorier reduceres. Fordøjelsen forsinkes også, og hvor stort eller lille næringsoptaget bliver, afgøres af længden på tarmen.

For de fleste patienter er en gastrisk bypass den metode, der giver de bedste resultater. Vægttabet for de patienter der har gennemgået en sådan operation, er det første år i gennemsnit på 40 kg eller 75 % af overvægten.

Ærme-gastrektomi

Hvis du lider af fedme, kan det være en mulighed at benytte den nye metode, den såkaldte ærme-gastrektomi. Selv om metoden er en lidt anderledes fedmekirurgi, er det det samme princip: at reducere størrelsen på mavesækken, så du ikke kan spise så meget.

Sådan foregår en ærme-gastrektomi.

1. Omkring tre fjerdedele af maven fjernes.
2. Der dannes et ”ærme” at resten af maven.
3. Mængden af mad der er nødvendig, for at du føler dig mæt reduceres, og selv appetitten mindskes.

At appetitten falder, styres af sulthormonet, ghrelin, der produceres i den del af maven der er fjernet. I kombination med at man bliver hurtigere mæt, kan man nu oparbejde en fornuftig måltidsrutine uden at føle sult, selv om man spiser mindre.

Det er ikke ualmindeligt for patienter der har gennemgået en ærme-gastrektomi operation, at tabe omkring 60 % af deres overvægt. Et vægttab der holder op til et år efter operationen.

Gastrisk banding

Det, der adskiller gastrisk banding fra gastrisk bypass og ærme-gastrektomi er, at den som den eneste metode er reversibel. Kirurgen ændrer altså ikke ved anatomien i kroppen. Der arbejdes på at styre sultfornemmelsen.

Sådan foregår gastrisk banding:

1. Kirurgen placerer et fleksibelt bånd omkring den øvre del af maven.
2. Der dannes en lomme på ca. 30 ml.
3. Mængden af mad der skal til for at føle sig mæt, reduceres.

Der bruges et fleksibelt bånd af silikone rundt om den øvre del af mavesækken. Dette silikonebånd kan fyldes eller drænes for væske via en boks, der er placeret under huden. Ved at kontrollere silikonebåndet kan sultfornemmelsen reduceres. Det grundlæggende princip er, at man skal føle sig mæt meget hurtigere og derfor reduceres mængden af mad.

Undersøgelser viser, at patienter i de første 12-18 måneder vil tabe omkring 30 % af deres overvægt efter en gastrisk banding, hvilket er et lidt langsommere vægttab end ved andre metoder. Set over tid vil disse patienter tabe op til 50-60 % af deres overvægt efter ca. tre år.

Fælles indsats

At svær overvægt eller fedme kan forringe din livskvalitet væsentligt, er ingen hemmelighed. Det indebærer også store risici for dit helbred og kan forårsage andre alvorlige og kroniske sygdomme som f.eks. diabetes. Undersøgelser viser imidlertid at et langsigtet vægttab for personer med svær overvægt, forbedrer deres livskvalitet. Efter en fedmeoperation er det vigtigt, at man fortsætter med at ændre sin livsstil. De første små skridt der er med til at ændre så meget, besluttes i samråd med læger og rådgivere.