ADHD. Diagnosticering og behandling. At leve med ADHD.

ADHD (attention deficit hyperactivity disorder) er en funktionsforstyrrelse som kendetegnes ved koncentrationsbesvær, dårlig impulskontrol og hyperaktivitet. Omkring 3-5 procent af børn i skolealderen er ramt, drenge oftere end piger. Det betyder at der i hver skoleklasse typisk er mindst ét barn med ADHD.

Årsagerne til ADHD er ikke helt kortlagt. Både arv og miljø ser ud til at spille en rolle. Hvis forældre er ramt, er der stor risiko for at også deres børn bliver det. 

Typiske problemer – symptomer 

Koncentrationsbesvær, tendens til kedsomhed, svært ved at gøre ting færdige.

Impulsivitet – besvær med at håndtere ustrukturerede situationer, samt svært ved at tackle følelsesmæssige reaktioner.

Hyperaktivitet = svært ved at slappe af, men også perioder med meget passivitet. Hos børn manifesterer det sig mest fysisk, mens det for voksne eksempelvis kan give rastløshed og søvnbesvær. 

ADHD er mest hyppigt hos drenge. Når det forekommer hos piger, får det ofte mindre opmærksomhed, til trods for at de har lige så store vanskeligheder. Piger med ADHD er mindre udadreagerende end drenge med lidelsen. De er mere passive end hyperaktive, og opfattes derfor ikke som larmende eller forstyrrende. Der er således behov for mere forskning indenfor pigers ADHD, for at klarlægge forskelle og reaktionsmønstre. 

ADHD og Omega 3

Der er forskning som tyder på, at børn med ADHD har en lavere koncentration af fedtsyrer i kroppen. Kroppen behøver fedtsyrerne omega-3 og omega-6. De er blandt andet vigtige for hjernens funktioner. Vi producerer ikke selv fedtsyrerne, men skal have dem gennem kosten. De omega-3 fedtsyrer som er vigtigst for hjernen kaldes EPA og DHA. De findes i stor koncentration i fisk. For at få tilstrækkeligt med EPA og DHA, bør man spise fisk tre gange om ugen. Forskning har vist, at en velafbalanceret mængde af omega-3 og omega-6 i dens naturlige form, kan have stor betydning for indlæringen, koncentrationen, hukommelsen og humøret. Vi har talt med børnepsykiater Henrik Pelling om fiskeolier og ADHD.

– Når det gælder anvendelsen af fiskeolieprodukter og ADHD ved vi, at det kun giver forbedringer hos nogle børn, siger Henrik Pelling. Børn med ADHD som lider af koncentrationsbesvær, ser ud til at have størst udbytte af omega-3. Men også børn med motoriske eller andre neuropsykiatriske problemer kan opnå gode resultater. 

De resultater man har kunnet se, og den forbedring som er forekommet, er sket langsomt. Først efter tre måneder og op til et halvt år efter, vil man kunne se om der er nogen forbedring. Eftersom omega-3 er relativt bivirkningsfrit, kan man forsøge sig frem. Der kan forekomme nogle opstød med fiskesmag og man kan få lidt tynd mave. 

– Forældre til børn med neuropsykiske problemer, kan uden risiko prøve omega-3 tilskud i mindst tre måneder, for at se om det har nogen positiv effekt.

Et af de første studier som gennemførtes på området, var for børn mellem 5 og 12 år og med omega-3 præparatet Eye Q.

– Studiet fulgte børn som var motorisk klodsede eller som havde læse- og skrivevanskeligheder. En del havde bedre læse- og skriveevner og færre adfærdsmæssige problemer efter tre måneder. Undersøgelser med omega-3 fedtsyren EPA har vist forbedringer, særligt for børn med træthedssyndromer. Et studie af omega-3 og Tourettes syndrom i USA gav ikke et entydigt resultat.  

Henrik Pelling siger dog, at mange med ADHD og Tourettes syndrom føler at omega-3 hjælper, men det er altså ikke videnskabeligt bevist. 

– Det vi håber på i den fremtidige forskning, er at kunne pege entydigt på hvilke undergrupper som responderer på behandlingen. For eksempel har de med ADHD og Tourette ofte humørsvingninger, og det vil være interessant at se hvordan de reagerer på denne slags kosttilskud. Videnskabeligt baserede forsøg med omega-3 er dog vanskelige, da vi har at gøre med et produkt, som kan købes overalt. Derfor vil en placebogruppe alligevel kunne tage tilskuddet under forsøgsperioden.

At leve med ADHD

At leve med har konsekvenser for det daglige liv. Først og fremmest for den der har lidelsen, men også for familien. 

Derfor behøver børn og unge med ADHD voksne omkring sig, som forstår at hjælpe dem. Børn med ADHD, som ikke får den nødvendige støtte, risikerer at få alvorlige problemer i skolen og med at klare sig socialt. Krav og forventninger skal tilpasses for at undgå stress og belastning. Barnet har brug for en struktureret hverdag og skoledag med en pædagogik, som er tilpasset den enkelte. 

Diagnose

Det er vigtigt at få stillet en ADHD-diagnose. Det gør at man kan få den hjælp og støtte som man er berettiget til. Nogle vil være urolige for, at en diagnose kan virke som et uheldigt stempel. Men i det lange løb oplever mange, at det faktisk hjælper barnet til lettere at forstå sin situation, og til at håndtere de vanskeligheder barnet oplever. Der findes intet videnskabeligt, som tyder på at en ADHD-diagnose vil medføre at barnet bliver udelukket af omgivelserne. Jo tidligere diagnosen stilles, jo hurtigere får barnet og forældrene adgang til den støtte som det offentlige kan tilbyde. De børn som får hjælp og behandling, klarer sig bedre både gennem barndommen og senere i livet. At vokse op med udiagnostiseret ADHD kan derimod få alvorlige konsekvenser i voksenlivet. 

Sådan undersøges for ADHD

For at afgøre om man lider af ADHD, foretages en omhyggelig undersøgelse af læger, psykologer og pædagoger. Der foretages en medicinsk undersøgelse, diverse tests samt samtaler med barnet og familien, og også med børnehavepædagoger og skolelærere. For voksne med ADHD vurderes ikke blot den aktuelle tilstand og situation, men også hvilke symptomer der fandtes under opvæksten. 

At få hjælp

Man havde længe den opfattelse at ADHD med årene gik væk af sig selv, men det er ikke tilfældet. Omkring halvdelen af børn med ADHD har stadig symptomerne som voksne. 

Der findes i dag ingen behandling for ADHD, men der findes metoder og lægemidler som kan lette hverdagen. For børn handler det om at tilpasse sig skolemiljøet, træne sociale færdigheder og arbejde med andre psykosociale metoder. Den medicin som anvendes, er små doser af centralstimulerende midler som har en dæmpende effekt, der gør det lettere at kontrollere impulser og som øger koncentrationsevnen.

For voksne med ADHD kan den psykosociale indsats bestå i hjælp til at strukturere og planlægge sin hverdag. Mange lider også af lavt selvværd og har svært ved at få relationer til at fungere. Her kan psykoterapi være en hjælp til at forstå og håndtere disse problemer. Bevidstheden og vores viden om ADHD hos voksne er øget betydeligt de seneste år, og der er blevet bedre muligheder for at få den rigtige hjælp.